Tretorn vs Andesbjergenes Gamle Mand
Komplet sammenligning mellem Tretorn og Andesbjergenes Gamle Mand for at hjælpe dig med at vælge den ideelle plante.
Tretorn eller Andesbjergenes Gamle Mand: Hvilken skal du vælge?
Andesbjergenes Gamle Mand er nemmere at passe end Tretorn og vinder 2 af 10 egenskaber. Tretorn skal vandes hver 14. dag, Andesbjergenes Gamle Mand hver 14. dag. Vælg Andesbjergenes Gamle Mand for en lavvedligeholdelsesmulighed. Vælg Tretorn, hvis du foretrækker hurtigere vækst.
Tretorn
Gleditsia triacanthos
Andesbjergenes Gamle Mand
Austrocylindropuntia vestita
Tretorn vs. Andesbjergenes Gamle Mand: Hvilken er nemmest at pleje?
| Attribut | Tretorn | Andesbjergenes Gamle Mand |
|---|---|---|
| Sværhedsgrad | Middel | Middel |
| Lys | Direkte sol | Direkte sol |
| Vanding | Hver 14. dag | Hver 14. dag |
| Luftfugtighed | 30% - 70% | 20% - 50%✓ |
| Temperatur | -35°C - 35°C | 2°C - 30°C |
| Højde | 24.0m | 60cm |
| Vækst | Hurtig✓ | Langsom |
| Kæledyrssikker | Ja | Ja |
| Luftrensende | Nej | Nej |
| Indendørs | Nej | Ja✓ |
Skal du vælge Tretorn eller Andesbjergenes Gamle Mand?
Andesbjergenes Gamle Mand er det bedste valg for de fleste, især begyndere der leder efter en lav-vedligeholdelses plante.
Sammenlign andre planter
Hvilke andre planter kan sammenlignes med disse?
Hvad gør Tretorn til et godt valg?
Tretorn er et træ med lav vedligeholdelse, der er tørketolerant, når det først er etableret. Vand grundigt hver 1.–2. uge i den første vækstsæson; modne træer har sjældent brug for supplerende vanding. Placeres i fuld sol og veldrænet, leret jord. Gød let i det tidlige forår og beskær i slutningen af vinteren for at fjerne døde eller krydsende grene.
Se Tretorn-side →Hvad gør Andesbjergenes Gamle Mand til et godt valg?
En hårdfør, langsomt voksende kaktus, der trives i direkte, kraftigt sollys og veldrænende mineralsk jord. Vand sparsomt hver 14. dag i vækstsæsonen og hold planten næsten helt tør om vinteren. Fremragende kuldtolerance for en kaktus, der kan overleve let frost.
Se Andesbjergenes Gamle Mand-side →