Komplet planteguide
Udforsk planter efter sværhedsgrad, sæson og mere. Find den perfekte plante til dig.
Sværhedsgrad
Planter efter by
🗺️ Planter efter by3464 planter fundet
Viser 1981-2016 af 3464
Judaspenge
Lunaria
Judaspenge (Lunaria annua) er en toårig plante i korsblomstfamilien (Brassicaceae), der dyrkes i haver verden over for sine duftende lyserøde, lilla og hvide forårsblomster og frem for alt for sine gennemsigtige, sølvfarvede frøstande, der ligner mønter eller fuldmåner. Planten, der stammer fra det sydøstlige Europa og det vestlige Asien, tilbringer sit første år som en lav bladroset og blomstrer først i sit andet år, hvor den når en højde på 60-90 cm. Efter blomstring modnes de flade grønne frøstande og kaster deres ydre lag af, hvilket afslører en papiragtig, skinnende indre skillevæg, der er værdsat i tørrede blomsterarrangementer.
Judaspenge
Lunaria annua
Judaspenge (Lunaria annua) er en toårig haveplante i korsblomstfamilien, der dyrkes for sine lilla til hvide blomster om foråret og efterfølgende for sine sølvagtige, papiragtige og gennemsigtige frøkapsler, som ofte bruges i tørrede dekorationer.
Lupin
Lupinus hybridus
Lupinus hybridus, almindeligt kendt som lupin eller have-lupin, er en urteplante tilhørende familien Fabaceae. Den producerer iøjnefaldende lodrette blomsterstande i nuancer af blå, lilla, pink, hvid og gul, hvilket gør den til en af de mest spektakulære blomstrende planter i haven. Som et resultat af hybridisering mellem amerikanske og middelhavs-arter er hybrid-lupinen bredt værdsat i haveanlæg for sin markante skønhed og rige forårs- og sommerblomstring.
Staudelupin
Lupinus polyphyllus
Lupinus polyphyllus, almindeligvis kendt som staudelupin eller storbladet lupin, er en flerårig urteagtig plante fra ærteblomstfamilien (Fabaceae), hjemmehørende i det vestlige Nordamerika. Den kendetegnes ved sine store, hånddelte blade, der består af 9 til 17 fløjlsagtige småblade, og sine majestætiske, opretstående blomsterstande, der kan nå en højde på op til 120 cm. Dens sommerfugleformede blomster findes i en bred farvepalet, der spænder fra blå til lilla, samt rosa, hvid, rød og gul. Som en kvælstoffikserende plante takket være dens symbiotiske rodknolde, beriger den naturligt fattige jorde, samtidig med at den byder på et bemærkelsesværdigt blomsterflor fra forår til sommer.
Flammesværd
Lutheria
Lutheria er en slægt af iøjnefaldende epifytiske bromelier, der stammer fra de tropiske skove i Venezuela og Trinidad. Lutheria splendens er den mest populære art, der dyrkes som prydplante, og den er bedst kendt for sit dramatiske sværdformede højblad, der stråler i rød, orange og gul. Som epifyt vokser den forankret til træer frem for i jord og optager vand og næringsstoffer gennem sin centrale tragt og bladskæl.
Flammesværd
Lutheria splendens
Flammesværd (Lutheria splendens, tidligere Vriesea splendens) er en iøjnefaldende tropisk bromelie, der stammer fra Venezuela, Guyana-landene og Trinidad & Tobago. Den er værdsat for sit dramatiske sværdformede røde højblad og mørkstribede, båndformede blade. Som epifyt vokser den naturligt på træer og klipper, hvor den primært optager vand og næringsstoffer gennem sin centrale tragt og specialiserede bladskæl kaldet trikomer.
Skovfrytle
Luzula
Luzula er en slægt af græslignende stauder i sivfamilien (Juncaceae), populært kendt som skovfrytler. De danner tætte tuer af skinnende grønne blade med kanter dækket af fine, silkeagtige hår, toppet om foråret af luftige blomsterstande med små blomster i nuancer af brun og creme. De er skyggetolerante og nemme at passe, og dyrkes primært som bunddække i skovhaver og skyggefulde bede.
Græshoppeorkidé
Lycaste locusta
Lycaste locusta, også klassificeret som Ida locusta eller Sudamerlycaste locusta, er en stor, kølig-til-varmtvoksende orkidé hjemmehørende i Peru, hvor den vokser som en litofyt på solrige kalkstensskrænter og klippeskråninger mellem 2.000 og 3.000 meters højde. Dens aflange pseudobulber bærer 2-3 brede, plisserede, elliptisk-lancetformede blade, der når op til 80 cm lange, og i dyrkning blomstrer den om foråret (efterår i naturen) med hængende, voksagtige, grønne blomster op til 11,5 cm i diameter og en frynset læbe, der bærer en tydelig duft af æbler.
Blå Kartoffelbusk
Lycianthes rantonnetii
Blå Kartoffelbusk (Lycianthes rantonnetii) er en dekorativ busk hjemmehørende i Paraguay, Argentina og det sydlige Brasilien, og tilhører Solanaceae-familien. Den producerer smukke blåviolette blomster med gule centre fra forår til efterår. Advarsel: alle dele af planten er giftige for mennesker, katte og hunde.
Gojibær
Lycium barbarum
Lycium barbarum, populært kendt som gojibær eller almindelig bukketorn, er en løvfældende, træagtig busk hjemmehørende i Kina. Den er værdsat for sine næringsrige rød-orange frugter og sin lange tradition inden for traditionel kinesisk medicin. Den vokser som en overhængende og udbredt busk på op til 3 meters højde og dyrkes både som frugtplante og som prydhæk.
Femradet Ulvefod
Lycopodium annotinum
Femradet Ulvefod (Lycopodium annotinum) er en stedsegrøn, sporedannende karplante i ulvefodsfamilien (Lycopodiaceae). Den danner krybende tæpper på skovbunden i nåleskove og moser i den nordlige halvkugles koldere egne - fra Nordamerika og Grønland til størstedelen af Europa og det nordlige Asien. Hvert års tilvækst ses som en tydelig "afbrudt" indsnævring på stænglen, hvilket har givet arten dens videnskabelige navn. Arten tilhører en meget gammel plantelinje og spredes naturligt via sporer, der dannes i sporehuse i skudspidserne.
Sværtevæld
Lycopus europaeus
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en flerårig urteagtig plante i læbeblomstfamilien (Lamiaceae), som er vidt udbredt i hele Europa, Kaukasus og Vestasien. Den vokser fortrinsvis ved bredder, i rørskov og star-bevoksninger på våd til oversvømmet, næringsrig jord. Den 30 til 120 cm høje plante danner modsatte, dybt fligede blade, hvis form minder om et ulveaftryk – heraf det tyske og latinske navn (græsk "lykos" = ulv, "pous" = fod). Fra juli til september fremkommer små hvide, lilla-prikkede læbeblomster i bladakslerne, som tiltrækker talrige vilde bier, svirrefluer og sommerfugle. Den kraftigt voksende plante breder sig hurtigt via underjordiske udløbere.
Tryllelilje
Lycoris squamigera
Lycoris squamigera er et hårdført løg fra Amaryllidaceae-familien, kendt for sin overraskende blomstringscyklus: smalle, sølvgrønne blade skyder frem i det tidlige forår, udfører fotosyntese og visner helt væk i forsommeren, hvilket efterlader jorden bar. Derefter, næsten ud af det blå i sensommeren, skyder bladløse blomsterstængler op og springer ud i klaser af duftende, trompetformede, rosa-rødlige blomster. Alle dele af planten indeholder lycorin-alkaloider og bør holdes væk fra børn og kæledyr.
Klatrebregne
Lygodium venustum
Lygodium venustum, kendt som klatrebregne, er en klatrende pteridofyt, der stammer fra Central- og Sydamerika, især rigelig i tørre skove og forstyrrede områder fra Mexico til Paraguay. Dens delikate blade snor sig elegant omkring støtter og danner gardiner af levende grønt løv. Den værdsættes både som prydplante og for dens traditionelle medicinske anvendelse – tilberedte rødder blev brugt som modgift mod slangebid i oprindelige samfund i Nicaragua.
Fredløs
Lysimachia
Lysimachia er en stor og mangfoldig slægt af blomstrende planter i kodriverfamilien (Primulaceae), populært kendt som fredløs. Slægten omfatter omkring 180 arter af etårige og flerårige planter hjemmehørende i de tempererede regioner på den nordlige halvkugle, med størst mangfoldighed i Kina. Arterne varierer fra oprette stauder som prikbladet fredløs (Lysimachia punctata) og almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) til krybende planter som pengebladet fredløs (Lysimachia nummularia). Blomsterne er typisk femtallige og findes i gul, hvid, lyserød eller lilla. Mange arter trives i fugtige til våde miljøer, hvilket gør dem til fremragende valg til damkanter og regnhaver.
Pengebladet Fredløs
Lysimachia nummularia
Lysimachia nummularia, almindeligt kendt som Pengebladet Fredløs, er en kraftigvoksende, lavtvoksende flerårig bundækker. Den har små, runde, limegrønne til gyldne blade, der ligner mønter, og producerer klare gule, kopsformede blomster om sommeren. Den er meget værdsat for sin evne til hurtigt at dække jord på fugtige steder samt sin smukke, hængende vækst i krukker. Den kan også dyrkes nedsænket i akvarier.
Gylden Kravlende Jenny
Lysimachia nummularia 'Aurea'
Lysimachia nummularia 'Aurea' er en gulbladet kultivar af den europæiske kravlende Jenny, der danner tætte, lavtvoksende måtter af klart gulgrønt til gyldent løv. Den anvendes i vid udstrækning som bundækkeplante, i mosebedet, langs vandanlæg og i hængekurve.
Lanternestinksvamp
Lysurus mokusin
Lysurus mokusin er en fascinerende saprofytisk svamp, der tilhører Phallaceae-familien (stinksvampefamilien). Den kendetegnes ved sit oprejste, rød- eller orangefarvede receptakel, som ender i fire til fem 'arme' eller ribber, der mødes i toppen og giver den et lanterneagtigt udseende. Den producerer en slimet og ildelugtende gleba (svarende til rådnende kød) på toppen for at tiltrække fluer, som spreder dens sporer. Selvom det ikke er en plante, ses den ofte i haver med organisk muld.
Fredløs (slægt)
Lythrum
Lythrum er en slægt af flerårige urteagtige planter i familien Lythraceae, udbredt i vådområder, flodbrinker og sumpede arealer verden over. Den mest kendte art, L. salicaria (kattehale), danner tætte aks med rosa-lilla blomster om sommeren og betragtes som invasiv i Nordamerika.
Almindelig Kattehale
Lythrum salicaria
Almindelig kattehale er en flerårig vådbundsplante hjemmehørende i Europa og Asien, værdsat for sine høje, prangende aks af magentarøde blomster, der blomstrer gennem sommeren. Den vokser kraftigt i fugtige enge, moser og ved damkanter. ADVARSEL: Det er en meget invasiv art i nordamerikanske vådområder, hvor den danner tætte monokulturer, der fortrænger den naturlige vegetation — plantning og salg er forbudt eller begrænset i mange amerikanske stater og canadiske provinser.
Parasoltræ
Macaranga tanarius
Macaranga tanarius er et hurtigtvoksende pionertræ, der tilhører Euphorbiaceae-familien, hjemmehørende i Sydøstasien, det sydlige Kina, Australien og Stillehavsøerne. Det når en højde på 4 til 15 meter i sit naturlige habitat og er kendetegnet ved sine store, runde, fløjlsagtige, peltate blade, hvor bladstilken er indsat nær midten af undersiden i stedet for kanten. Det er en typisk koloniserende art i sekundære skove, lysninger og forstyrrede områder, deraf dets almindelige navn "parasoltræ". Det producerer grønlig-gule blomster samlet i klaser, der udvikler sig til tornede trekammerkapsler med sorte frø.
Andes-blåbær
Macleania rupestris
Andes-blåbær er en træagtig busk i lyngfamilien (Ericaceae), hjemmehørende i tågeskove og de andinske páramo-områder i 2.000 til 4.100 meters højde, fra Venezuela og Colombia til Ecuador og det nordlige Peru. Den vokser som epifyt på træer eller direkte på blottede klippefremspring, med grene der kan nå op til 2,5 m (lejlighedsvis 6 m som klatreplante). Bladene er små, stive og tykke, tilpasset næringsfattig jord. Den producerer rørformede magentafarvede blomster, der bestøves af kolibrier, efterfulgt af spiselige runde bær med sødt og saftigt frugtkød.
Osagetorn
Maclura pomifera
Osagetorn (Maclura pomifera) er et mellemstort til stort løvfældende træ, der stammer fra floddalene i Oklahoma, Texas og Arkansas. Det er kendt for sin store, rynkede og grøngule frugt, der minder om en appelsin, men som er uspiselig for mennesker. Historisk set blev det plantet som et tornet levende hegn før opfindelsen af pigtråd, og dets ekstremt tætte og holdbare træ var værdsat af nordamerikanske oprindelige folk til fremstilling af buer.
Juvelorkidé
Macodes petola
Macodes petola, kendt som juvelorkidé, er en jordboende orkidé hjemmehørende i de tropiske regnskove i Sydøstasien – fra Java, Malaysia, Sumatra, Borneo, Filippinerne og Ryukyu-øerne. I modsætning til de fleste orkidéer vokser den ikke epifytisk på træer, men direkte på den fugtige jord i skyggefulde sumpskove og langs flodbredder. Dens blade er mørkegrønne til fløjlsagtige med et markant net af guld- og sølvfarvede årer, der minder om lyn eller årer af ædelmetal – heraf kommer dens kaldenavn "juvelorkidé". Blomsterne er små, rødbrune med en hvid læbe, og de viser sig sjældent, normalt i det sene efterår eller vinter; plantens hovedattraktion forbliver dog dens bladmønster, ikke blomsterne.
Stor trompethat
Macrolepiota procera
Macrolepiota procera, almindeligvis kendt som stor trompethat eller stor parasolhat, er en af de mest velsmagende og værdsatte spisesvampe i Europa. Den er kendetegnet ved en stor, bred hat med en tydelig pukkel og brune skæl, samt en lang, slank stok med en bevægelig ring. Den findes naturligt i skovbryn, på lysninger og i parker. Hjemmedyrkning er ekstremt vanskelig og er normalt begrænset til podning af mycelium i haven.
Torres-bregne
Macrothelypteris torresiana
Macrothelypteris torresiana er en stor bregne fra Thelypteridaceae-familien, hjemmehørende i de tropiske og subtropiske regioner i Asien og Afrika (herunder Madagaskar og Mauritius). Dens bi- til tripinnate blade, med en blød tekstur og et blondelignende udseende, kan nå en længde på omkring 90 cm og danne tætte, prangende klynger. Den formerer sig via sporer frigivet fra sori beskyttet af "C"-formede indusia, samt ved at sprede sig gennem krybende jordstængler. Den blev introduceret som prydplante i forskellige dele af Amerika og betragtes i dag som en invasiv art i flere regioner, herunder Brasilien, hvor den koloniserer flodbredder, skovbryn samt fugtige og skyggefulde områder.
Burrawang
Macrozamia
Macrozamia er en slægt med omkring 41 arter af koglepalmer, der er endemiske for Australien, og som tilhører den forhistoriske familie Zamiaceae. Disse levende fossiler, der ofte kaldes Burrawang eller Zamiapalmer, har prydet det australske landskab i over 200 millioner år — længe før blomstrende planter udviklede sig. De danner markante rosetter af skinnende, mørkegrønne fjersnitdelte blade, der udgår fra en kraftig stamme eller en underjordisk rodstok. De er tvebo af natur, hvilket betyder, at han- og hunkogler findes på separate planter. Alle dele af planten er yderst giftige, hvis de indtages rå, da de indeholder cycasin og macrozamin — kraftige lever- og nervegiftige forbindelser.
Pragt-magnolie
Magnolia × soulangeana
Pragt-magnolie er et løvfældende hybridtræ, en krydsning mellem Magnolia denudata og Magnolia liliiflora, som først blev fremavlet i Frankrig omkring 1820 af Etienne Soulange-Bodin. Den er berømt for sine store, kopformede blomster, der dukker op i det tidlige forår før løvspring, i nuancer af lyserød, lilla og hvid.
Sydlig Magnolia
Magnolia grandiflora
Magnolia grandiflora, den sydlige magnolia eller tyr-bugt magnolia, er et majestætisk stedsegrønt træ hjemmehørende i det sydøstlige USA. Det er berømt for sine enorme cremehvide duftende blomster på op til 30 cm i diameter, blanke mørkegrønne blade med karakteristiske rustfarvede undersider og en imponerende højde på op til 24 meter.
Kobus-magnolie
Magnolia kobus
Kobus-magnolie (Magnolia kobus) er et løvfældende træ hjemmehørende i Japan og Korea, værdsat for sine duftende, hvide, bægerformede blomster, der dukker op på de nøgne grene i det tidlige forår, før løvspring. Det vokser i en pyramideform som ung og modnes til en bred, afrundet krone på 8 til 12 meter i højden. Det kan tage 15 til 25 år at nå fuld blomstring, men det belønner med et imponerende årligt skue.
Purpur-magnolie
Magnolia liliiflora
Magnolia liliiflora, almindeligvis kendt som purpur-magnolie eller mulan-magnolie, er en løvfældende blomstrende busk hjemmehørende i det sydvestlige Kina (Sichuan og Yunnan). Den vokser som en busket, flerstammet busk på op til 4 meters højde og producerer store, bægerformede lyserøde til lilla blomster med en let citrusduft i det tidlige forår, før bladene springer ud. Den er en af forældrearterne bag den vidt udbredte hybrid, almindelig magnolie (Saucer Magnolia).
Stjerne-magnolie
Magnolia stellata
Stjerne-magnolie (Magnolia stellata) er et lille, løvfældende træ eller stor busk med oprindelse i Japan. Den er kendt for sine pragtfulde stjerneforme hvide blomster, der springer ud i det tidlige forår inden bladene folder sig ud. Den er en af de første prydplanter til at blomstre hver sæson og skaber et betagende skue af fine kronblade selv under senvintrens forhold.
Sumpmagnolie
Magnolia virginiana
Sumpmagnolie er et lille stedsegrønt til løvfældende træ, der stammer fra sumpe og fugtige skove i det østlige USA. Det producerer duftende, citronagtige, cremefarvede blomster fra det sene forår til sommeren, og har skinnende mørkegrønne blade med en sølvfarvet underside.
Beales Mahonie
Mahonia bealei
Beales mahonie (Mahonia bealei, syn. Berberis bealei) is en stiv, opretvoksende, stedsegrøn busk hjemmehørende i Kina, værdsat for sine markante, læderagtige, kristtorn-lignende småblade og duftende, citrongule blomsterklaser, der springer ud om vinteren og det tidlige forår. Blomstringen efterfølges om sommeren af duggede blåsorte, druelignende bær. Engang var den en populær prydplante til skyggehaver i Vesten, men den har spredt sig fra dyrkning og er naturaliseret i store dele af det sydøstlige USA, hvor den nu klassificeres som en invasiv art: den tåler dyb skygge, spreder sig let via frø spredt af fugle og kan danne tætte krat, der udkonkurrerer hjemmehørende planter. Gartnere i disse regioner rådes generelt til at undgå at plante den og i stedet vælge et hjemmehørende alternativ.
Tornfri mahonia 'Soft Caress'
Mahonia eurybracteata
Mahonia eurybracteata 'Soft Caress' er en stedsegrøn prydbusk oprindeligt fra Kina, kendt for sine bløde, tornfri, smalle blade, der sidder samlet i rosetter og minder om bregner. Fra sensommer til tidligt forår blomstrer den med citrongule, sødt duftende blomsterstande, som senere efterfølges af blå bær, som fuglene er glade for. Busken har en kompakt, opret vækstform og bliver sjældent mere end en meter høj, hvilket gør den velegnet som bunddækkeplante eller solitær i skyggehaven.
Majblomst
Maianthemum
Maianthemum er en slægt med over 35 rhizomdannende skovstauder i aspargesfamilien (Asparagaceae, underfamilie Nolinoideae), hjemmehørende i Nordamerika, Europa og Østasien. Dette er en profil på SLÆGTS-niveau, der dækker flere arter – herunder M. racemosum (Klasemajblomst, Nordamerika) og M. bifolium (Majblomst, Europa/Asien) – snarere end en enkelt art. Planterne spreder sig langsomt i kolonier via tykke, krybende jordstængler (rhizomer) og bærer hjerteformede til lancetformede blade og klaser af små hvide stjerneformede blomster efterfulgt af røde bær om efteråret.
Find den perfekte plante
Vores planteguide hjælper dig med at finde ideelle arter til dit erfaringsniveau og årstiden.
Gennemse efter Sværhedsgrad, Sæson og Mere
Brug filtrene nedenfor til at indsnævre dette katalog efter plejesværhed, sæson, miljø, eller søg direkte efter navn. Hvert filter fører til en liste, der er tilpasset dine dyrkningsforhold.